Forside 9 SOV GODT 9 Sov godt

Den gode nattesøvn – en sov godt guide

En god nattesøvn giver os energi til den kommende dag, men er også livsnødvendig for vores helbred. Om du sover godt og nok er meget individuelt, men her guider vi dig til nogle rutiner, der kan forbedre din nattesøvn.

 

 

 

Hvorfor er søvn så vigtigt?

Kroppen har brug for søvn for at fungere optimalt. Mens du sover, restituerer du både fysisk og psykisk. Kroppen får dermed de bedste forudsætninger for en velfungerende hverdag. Når vi sover, så går kroppen og hjernen nemlig i gang med at genopbygge og genoplade sig selv. Denne proces er også med til at styrke vores immunforsvar. Derfor skal man ikke gå på kompromis med sin søvn. 

KOMFORT I HØJSÆDET
Når du endeligt er kravlet under dynen, så er komforten afgørende. Her spiller alt fra valg af madrasser, dyne og pude samt sengetøj en stor rolle. De skal alle nemlig sørge for, at du sover behageligt og komfortabelt.

En madras skal give din krop optimal komfort og støtte uanset om du sover på siden, ryggen eller maven. En topmadras kan yderligere forbedre din sovekomfort. Her er det bedst at bruge en rullemadras, der beskytter din seng mod støv og snavs og forlænger levetiden af din madras og topmadras.

En pudes primære og vigtigste funktion er at støtte dig gennem natten. Den rigtige hovedpude skal holde dit hoved, nakke og rygsøjle i en naturlig position. Herved undgår du ikke kun nakkespændninger og smerter men også minimal belastning af hele kroppen.

En god dyne er også vigtig for din nattesøvn og dit velvære. Dyner fås i forskellige kvaliteter og du kan også vælge en dyne efter årstiden. De forskellige fyldtyper har mange gode egenskaber, som er med til at skabe et godt og sundt sovemiljø. Se en dyneguide her og bliv klogere på alle de fantastiske egenskaber som eks. dundyner, silke, kapok, uld osv. har.

Sengetøj skal leve op til dine præferencer både hvad angår komfort og design. Det skal føles lækkert og behageligt mod din hud.

SUNDT INDEKLIMA
Med et veltempereret soveværelse opnår du det bedste vilkår for en god nattesøvn. Dette betyder, at der skal ikke være for varmt men hellere ikke for koldt, da begge kan medføre gener og påvirke søvnen. Generelt sover vi bedre, når rummet er køligt. Er soveværelset for varm, kommer kroppen på overarbejde for at blive nedkølet, og dette forstyrrer din søvn. Den optimale temperatur er mellem 17 og 20 grader.

Derudover er udluftning også vigtig i soveværelset. Luft gerne ud inden sengetid, men også om morgenen for at slippe af med den fugtige luft. Red ikke sengen umiddelbart efter du er stået op, da varmen skal fordampe for ellers giver det gode levebetingelser for husstøvsmider. Det samme gælder for rengøring – sørg for at støvsuge regelmæssig alle steder hvor støv og fnug kan samle sig.

Det er altid en dejlig følelse at kunne krybe i en sund og ren seng. Skift sengetøjet ofte – gerne hver anden uge. Luft dyner og puder udenfor regelmæssigt. Det er en fordel at bruge en rullemadras, da denne beskytter din madras og er nemmere at vaske.

SKAB RO OMKRING DIG
For at kunne vågne op frisk og veludhvilet, så skal din søvn ikke forstyrres. Du skal sove i et mørkt miljø, da mørket gør dig døsig og du falder hurtigere i søvn. Så derfor sluk skærmen og rul mørklægningsgardinet ned. Skærmens lys stimulerer hjernen og får den til at tro, at det stadig er dag. Lys er nemlig med til at hæmme produktionen af søvnhormonet – melatonin. Det gør, at vi får sværere ved at falde i søvn da kroppen bedst producerer melatonin i mørke. Lyset fra de sene sommeraftener og morgensol kan du også holde ude ved bl.a. at bruge mørklægningsgardiner.

Soveværelset er også det sted, hvor du kan slappe af og falde til ro, så det vil være en fordel at holde orden i soveværelset og rydde op.

INDRET MED STEMNING 
Vi bruger rigtig mange timer i sengen, så derfor er det også vigtigt at tænke på indretningen i soveværelset, så du kan skabe de bedste rammer for søvn og hvile. Indretning handler om personlig stil, så det vigtigste er, at du skaber et rum, der for dig emmer af ro og velvære.

Når det kommer til indretning, så er der flere elementer at tage stilling til – farver, møbler, dekoration og tekstiler. Kunsten er at skabe et rum, der fremskaber følelser af tryghed, ro, fred, glæde og hvad der ellers giver mening for dig. Hvis du er mere til det rene og afdæmpede look, så kan du indrette i lyse toner uden alt for skarpe kontraster. Det giver en følelse af luftighed og åbenhed. Du kan godt bryde det rolige udtryk ved at tilføre lidt farve og mønstre. Her kan det eks. være en god ide med at vælge én grundlæggende farve og tilføje tekstiler i forskellige farvevarianter. Uanset hvilken stil, du er til – enkel, romantisk, farverig osv., så kan soveværelset indrettes så det både ser godt ud og giver dig den bedste komfort.