Forside 9 SOV GODT 9 Pudeguide

En pudeguide

Søvn har en stor betydning for vores livskvalitet og vores velvære. Vi sover ca. en tredjedel af vores liv og kvaliteten af denne søvn er afgørende for de to andre tredjedele af vores liv.

En pudes primære og vigtigste funktion er at støtte dig gennem natten. Den rigtige hovedpude skal holde dit hoved, nakke og rygsøjle i en naturlig position. Herved undgår du ikke kun nakkespændninger og smerter men også minimal belastning af hele kroppen.

På udkig efter en ny pude?

 

En god hovedpude er vigtig for din nattesøvn. Vi kender alle følelsen af at vågne uudhvilet og træt. Måske har du også smerter i ryggen og nakken føles stiv.
Mange puder ser ens ud, men det afgørende er, hvor gode de er til at støtte dig under din søvn. Skal den være blød eller hård, høj eller lav guider vi dig igennem herunder.

Sover du på maven, på siden eller på ryggen?

Din soveposition har en stor betydning for valg af den rette pude. En god pude for en der sover på ryggen er ikke nødvendigvis en god pude for en, der sover på siden. Uanset hvilken position du sover i, skal du vælge en pude der giver dit hoved og din nakke den korrekte støtte. Ellers kan en forkert pude ikke kun resultere i søvnløse nætter, men også i spændninger, ømhed, nervesmerter osv.

Hvad er den korrekte støtte så? Din rygsøjle og din nakke skal være i en neutral position, dvs. din rygsøjle skal være lige. Derved belastes de ikke under søvnen. Det kan du hurtig teste: når du ligger nede og slapper helt af, så må dit hoved ikke “falde” i nogen retninger.

Sover du på ryggen, så giver en lav/medium pude nok støtte til at nakken ligger i naturlig forlængelse af din rygsøjle. Den skal støtte dit hoved uden at skubbe hovedet for meget frem. Her skal du kigge efter puder med dun eller dun-alternativer. Mere faste puder som memory foam eller latex kan også anbefales.

 Sover du på maven, så er det bedst med en tynd og blød pude, der holder din rygsøjle så lige som muligt. Puden må ikke være for høj, for så risikerer du at nakken får et unaturligt knæk bagover, der kan give nakkespændninger og endda også rygsmerter. En lav pude vil derfor mindske presset på nakken.

Sover du på siden, så har du brug for en fyldig og fast pude som kan udfylde hulrummet mellem hovedet og madrassen. Dit hoved skal løftes op så den står i position med rygsøjlen og samtidigt skåner din skulder, så vægten ikke hviler på denne. Hvis puden er for blød, så vil hovedet synke gradvist og vil ikke længere være jævn med rygsøjlen, hvilket kan resultere i unødvendige smerter. Her er det en fordel med puder hvis fyld nemt kan flyttes rundt på og kan formes, som eks. dun, kapok og alternativer til dun. Puder med memory foam er også gode til at støtter din skulder og nakke.

Fyldet i puder: natur eller fiber?

Hvordan din pude skal føles, afhænger af fyldet. Her er der mange muligheder, du kan vælge imellem.

Fyldet i puder kan deles i to kategorier: naturfyld og syntetisk fyld. Naturfyld består af dun og fjer, men også andre produkter som silke, uld og kapok. Syntetisk fyld er fibre som efterligner dunets egenskaber.

Dunpuder består typisk af en blanding af dun og fjer. Fjer giver støtte og vægt, mens dun er lette og bløde. Disse puder er åndbare og giver en rigtig god støtte for hoved og nakke. En anden naturfyldspude som kan nævnes er eks. kapok, som er en organisk fiber, som er silkeblødt, let og en vegansk alternativ til dunpuder. Det naturlige fiber har en voksbetrukket overflade, som gør den vandafvisende, og er et godt valg hvis du sveder om natten. Puder med silke og uld er fra naturens side også åndbare, temperaturregulerende og er ligeledes allergivenlige. De har en mere komprimeret struktur og er derfor mere faste end puder med dun.

Fiberpuder er gode alternativer til dunpuder, der typisk består af mikrofiberdun og kuglefiber. De føles bløde og er lette. Man kan også anvende hulfiber for en lidt mere fast og støttende pude.

Har du brug for mere støtte til nakken, så er ergonomiske puder et godt valg. De er mere faste i formen og fyldet kan eks. være memory foam eller latex. Disse puder er velegnet til dig, der sover på siden, men kan også bruges hvis du sover på ryggen så længe den ikke er for høj. Memory foam eller skum er et viskoelastisk materiale der former sig dit hoved og din nakke og yder ergonomisk komfort og støtte. Den bruger din egen kropsvarme og tryk til at forme sig så kroppen holdes i en naturlig position. Memory foam vender sig altid tilbage til dets oprindelige form når kropsvægten er fjernet. 

Hvor memory foam tilpasser sig efter din kropsvarme, så former natur latex sig efter hoved og nakke i det øjeblik du lægger dig på puden. Latex er et naturmateriale og udvindes af saften fra gummitræer. Puder i latex har en god luftcirkulation, er meget holdbare og holder på deres form.

Pudens konstruktion: 1-kammer, 3-kammer eller 4-kammer?

En 1-kammer pude er en pude, hvor fyldet er samlet i hele puden. Det vil typisk være en blandning af dun og fjer, hvor fjer giver støtte, mens dunene gør puden blød. 

En 3-kammer pude er designet til at give optimal støtte når du sover. Det midterste kammer er fyldt med små fjer for en god støtte til nakken. De to yderste kamre er fyldt med de fineste dun, der gør puden behagelig og blød.

En 4-kammer pude er opdelt i 4 kamre som giver ekstra støtte. De to yderste kamre er fyldt med små fjer, mens de to midterste indeholder bløde dun.

Puder med dun og fjer

Stort udvalg af hovedpuder med støttende fjer og bløde dun

Ergonomiske puder

Puder der tilpasser sig dit hoved og nakke for optimal støtte

Fiberpuder

Hovedpuder med bløde og lette fiberdun