Silkedyner
Silkedyner – en luksuriøs soveoplevelse
Isolerende | Åndbar | Temperaturregulerende | Fugttransporterende | Allergivenlig | Antibakteriel
BLØD OG LUKSURIØS
Dyner lavet af silke giver en luksuriøs følelse. Silke er et 100% naturprodukt, som er allergivenligt, temperaturregulerende og åndbart. Silke fås i forskellige kvaliteter, men til dynefyld bruges der primært Mulberry silke, også kaldet morbærsilke, som er den bedste og fineste silkekvalitet. Fibrene er lange, glansfulde og slidstærke. Silke er et naturlig protein fiber, hvis tråde bliver udvundet fra kokoner, som sommerfuglelarver spinder omkring sig. Sommerfuglelarverne lever af bladene fra morbærtræer, derfor navnet til denne silke.
VARMT NÅR DET ER KOLDT, KØLENDE NÅR DET ER VARMT
Fremstillingen af silkedyner er ret anderledes end traditionelle dyner, da der bliver lagt lange lag af silkefibre ovenpå hinanden. Processen fortsætter indtil man når den ønskede vægt. Silkelagene danner et specielt mønster, som er nøglen til den temperaturregulerende funktion, som silke er kendt for. Det resulterer i en behagelig søvn, fordi kropstemperaturen holdes mere konstant natten igennem. Udover at silken regulerer temperaturen, har den også evnen til at absorbere fugt og transportere varmen, så du kan sove tørt og behageligt.
En silkedyne er tyndere end dyner med dun og fjer, men du kan med fordel sove med en silkedyne både sommer og vinter. De temperaturregulerende egenskaber har også den fordel, at silke holder på varmen når det er koldt, og virker afkølende når det er varmt. Alt sammen medvirkende til en komfortabel nattesøvn. Silke er ligeledes naturligt antibakteriel da husstøvmider og skimmelsvamp ikke trives i silke.