Dundyner
Dundyner – naturlig isolator
Isolerende | Åndbar | Fugttransporterende | Temperaturregulerende
BÅDE VARME OG LETHED
Dundyner består af dun og fjer fra ænder, moskusænder, gæs eller edderfugle. Fuglene har en fremragende evne til at holde varmen når det er koldt og have det behageligt når det er varmt. Dun har en god isoleringsevne takket være dens struktur. Mellem dunets tusinde fimrehår, danner der sig små luftlommer. Det er denne stillestående luft, der er hemmeligheden bag isoleringsevnen. Dundyner med højt indhold af dun holder derfor godt på varmen. Derudover føles de lette, bløde og lægger sig behageligt rundt om kroppen. Naturfyld har også den egenskab, at den tillader huden at ånde igennem dynen. Naturfyld kan optage den sved og overskudsvarme, som afsondres fra kroppen under nattesøvnen, så temperaturen under dynen føles
behagelig natten igennem. En dundyne skal helst dampe af inden sengen redes og den må gerne rystes og luftes jævnligt.
BÆREEVNE = DYNENS ISOLERINGSEVNE
Bæreevne er et udtryk for kvaliteten af dunene og indikerer, hvor meget luft der er i fyldet. Jo flere og finere dun, desto mere luft er der i dynen. En høj bæreevne dækker derfor over en god isoleringsevne. Bæreevne bruges kun på naturfyldsdyner med dun og fjer. Tidligere målte man på en cm-skala op til 16, hvor 16 er det bedste. Nu måles isoleringsevnen efter en CUIN skala som går op til 1100.
GÅSEDUN, MOSKUSDUN ELLER ANDEDUN?
Gåsedun er større og mere luftige end de fleste andre dun, hvilket giver dynen en fantastisk isoleringsevne og en høj bæreevne. Moskusdun er meget fine og bløde. En dyne med moskusdun har en god isolerings- og fugtabsorberingsevne, disse egenskaber kommer fra den måde, dunfibrene griber fat i hinanden. Andedun har lavere isoleringsevne end gåsedun og moskusdun. En andedunsdyne er et rigtig godt valg, hvis du vil have en god og varm dundyne til en fornuftig pris.
Sov godt med en ansvarlig produceret dyne
Hos ARCTIC & Nordisk Tekstil A/S arbejder vi kun med leverandører, der lever op til internationale standarder. Dette gør vi bl. a. gennem BSCI, som er et fælles regelsæt/Code of Conduct, der skal sikre, at produkterne er fremstillet under ordentlige arbejdsforhold og i overensstemmelse med sociale og
miljømæssige standarder.
Vores produkter med dun og fjer opfylder kravene til Downpass certificeringen, der sikrer dyrevelfærd og sporbarhed. Dunene er fremskaffet på etisk forsvarlig vis og kommer udelukkende i forbindelse med slagtning og ikke fra plukning fra levende fugle.
Alle vores dyner er også certificeret efter Oeko Tex Standard 100. Det er verdens førende mærkning indenfor tekstiler, der stiller en række sundheds- og
miljømæssige krav til produktionen. Certifikatet er derfor din garanti, at tekstilerne er fri for skadelige stoffer.
Gode råd til dundyner
Alt om dyner
Find den rette pude